Weepo

Blogs om HR, rekruttering & ikke mindst uddannelse

Diplomuddannelse – bliv endnu bedre til dit job

1 comment
Bliv bedre til dit job og få papir på det! (Foto: smallbusinessadvice.org.au)

Bliv bedre til dit job og få papir på det! (Foto: smallbusinessadvice.org.au)

Hvis du trænger til en udfordring eller godt kunne tænke dig at specialisere dig endnu mere indenfor dit job og din uddannelse, kunne en diplomuddannelse være en god mulighed.

En diplomuddannelse varer typisk to til tre år og er opbygget på deltid. Det vil sige, at du forsat kan passe dit normale liv, din hverdag – måske på halvtid – men med den fordel, at du samtidig kan suge nye vinkler og emner til dit fag. Det er en god mulighed for at udvide sine egne kompetencer. Hvis du vælger at prioritere det, kan flere diplomuddannelser dog også tages på fuldtid på et år.

Diplomuddannelser er typisk selvbetalte og varierer i pris alt efter hvilken uddannelse, der er tale om. Nogle af uddannelserne har tillige en snæver målgruppe som for eksempel pædagoguddannelsen, uddannelsen til sundhedspersonale eller lærere. Andre er henvendt mere bredt, til bred faglig læring.

Pointen med diplomuddannelsen er, at du ikke behøver at stoppe med at arbejde for en periode. Med diplomuddannelsen har du et skema, der er tilrettelagt, så du kan blive ved med det, du plejer.

Indlæring og eksamen

Der findes altså diplomuddannelser indenfor en lang række områder. Nogle er specificerede til særlige faggrupper, andre rækker bredt. Alt efter hvad dine behov er, findes der også noget, der kan give dig ny viden til eller om dit område.

Alle diplomuddannelserne varierer i sammensætning, men de består alle af en mængde moduler. Disse moduler er bygget op med undervisning af en eller flere undervisere som til sidst også vil være dem, du skal vise et afgangsprojekt for. Nogle diplomuddannelser bedømmes ud fra karaktersystemet, andre bliver noteret som bestået/ikke bestået. I sidste ende er de mange gode muligheder for at indsamle nye kvalifikationer og ny viden. Det handler bare om at finde ud af, hvad du interesserer dig for.

Se mere om diplomuddannelser her

Kickstart fremtiden med en akademiuddannelse

1 comment
Akademiuddannelse (Kilde: Flickr.com)

Akademiuddannelse (Kilde: Flickr.com)

Der findes en lang række akademiuddannelser, som du kan søge, hvis du gerne vil styrke dine kompetencer inden for et fag, du allerede kender, eller et, der er mere eller mindre nyt for dig. Underviserne på uddannelserne har alle stor erfaring inden for deres fag, og de kan give en hel masse videre til dig, der tørster efter mere viden.

Så hvad enten du interesserer dig for sociale forhold, ledelse og forvaltning eller måske pædagogik, så er der en uddannelse for dig. Desuden kan du kombinere de forskellige fag og tilføje dit valg af uddannelse elementer fra de andre uddannelser, der tilbydes.

En akademiuddannelse kan tages over kortere og længere tid

Så derfor er det helt op til dig, hvad der passer dig bedst. Måske er du et sted i dit liv, hvor du har tid til at tage en uddannelse på fuldtid. Det vil da komme til at tage et år at færdiggøre uddannelsen. Hvis du ikke har al den tid til rådighed, kan du tage uddannelsen over tre år på deltid. På den måde kan uddannelsesforløbet tilpasses den der har tiden, og den, der ikke har.

Nogle akademiuddannelser kræver ikke din fysiske tilstedeværelse på dele af kurset, fordi delene tages over internettet. På den måde bliver det i hvert fald muligt for alle at være med. Derudover har du også mulighed for at følge et fag gennem enkeltstående kurser i stedet for at tage hele uddannelsen.

Akademiuddannelsen er altså et oplagt valg for dig, der gerne vil have en kort uddannelse, så du kan komme ud i verden og i gang. Eller dig, der allerede har en uddannelse inden for et bestemt felt og gerne vil have styrket din faglighed. Det kan ske tilbage på skolebænken, hvor du bliver opdateret inden for den nyeste viden omkring dit fag. På den måde kan du komme tilbage i spillet som en endnu mere værdifuld medarbejder.

Find informationer om akademiuddannelse her

Tag et kursus i projektledelse

2 comments
Bliv en bedre projektleder i dag (Foto: sondagsavisen.dk)

Bliv en bedre projektleder i dag (Foto: sondagsavisen.dk)

I Danmark er det ikke kun større videregående uddannelser, der kan få gang i folks erhvervsliv. Mange mennesker er, eller har været, i arbejde, men de kan samtidig få lyst til nye udfordringer på deres job. Det kan også være, at man vil prøve noget helt nyt. Det kunne for eksempel være projektledelse. I så fald vil det være nærliggende at uddanne sig gennem et kursus. Det kan man gøre på kort tid, og så kan man hurtigt komme videre med at arbejde.

De fleste har jo i en eller anden udstrækning en familie, eller i hvertfald et hjem, som de skal tage sig af. Derfor er det langtfra alle, der har tid og råd til at skulle tilbage på skolebænken på fuldtid, når man samtidig skal tjene til dagen og vejen. Ved at tage et kursus i et fag som projektledelse kan man hurtigt tilegne sig nogle gode færdigheder. Det kan også være, at man kan finde et af de mange kurser, som foregår på deltid, og så kan man endda gøre det hele på samme tid.

Hvad får man ud af et projektledelse kursus?

Projektledelse er et meget spændende, udfordrende og dynamisk fag. Det kræver øvelse, men det kræver også, at man ved nogle grundlæggende ting om planlægning, ledelse og koordinering. En projektleder er en blæksprutte, der skal kunne holde styr på mange bolde på samme tid og få et projekt til at gå op i en højere enhed. Derfor mener nogle, at man ikke kan blive god til projektledelse ved at tage et eller andet kursus.

Mange kurser i Danmark er dog indrettet sådan, at der er langt stor vægt på det praktiske. På den måde kommer man til at bruge teorien på et projektledelse kursus i praksis. Det udruster eleven til at bruge sine færdigheder til at udføre ægte arbejdsopgaver. Derfor kan mange kurser faktisk være en bedre idé end at tage en mere teoretisk uddannelse.

Læs mere om kursus i projektledelse 

Kategorier

Seneste kommentarer

Arkiverne